Jeg har en god stak små lærreder på 30x30 cm, der egner sig godt til maleglade børn. På en særlig farveglad dag malede vi bondegårdsdyr, og resultatet fra min hånd blev disse to fyre. Kaninen har jeg sidenhen brugt som barselsgave, men grisen bor her stadig.
Når jeg tegner, er jeg altid mest optaget af motivet i forgrunden, jeg tegner sjældent landskaber, så mine baggrunde er tit hvide, uudfyldte flader: Men måske gør det ikke så meget, hvis man så som her, giver baggrunden en kraftig, næsten komplementerende farve?