mandag den 1. april 2013

Tændstikmennesker

Jeg sad en dag for et par år siden og rensede mine vandfarver, og i stedet for blot at skylle farverne af penslerne, malede jeg en række høje tændstikmennesker på et tilfældigt stykke papir. De fik nogle interessante udtryk, så jeg beholdt dem, og nu er familien efterhånden vokset. Jeg har endnu ikke - så vidt jeg ved - lavet to ens, der går jo lidt sport i det med at finde på nye kropsholdninger. 
Der hænger et par billeder af denne slags hos Lægerne på Randlevvej 2 i Odder.