Kan man blive for gammel til at lege med Lego?

Når der ligger Lego på gulvet hjemme hos os, er det ikke bare børnene, men også forældrene, der bygger. Det er i min opfattelse noget af det mest geniale legetøj, der nogensinde er opfundet, fordi det måske købes med et byggeprojekt for øje, men det kan skilles ad og bygges op igen som noget helt nyt, mit helt eget. Der er ikke noget kunstnerisk over Lego i sig selv, men det er et fantastisk materiale at arbejde med, og det udfordrer kreativiteten i høj grad. 

Jeg er så gammeldags, at jeg helst bygger huse, men mine børn bygger jo sigøjnervogne og fly, der trodser enhver fysisk lov og logisk tænkning; det kunne jeg måske lære noget af. Jeg nyder dog den logistiske og matematiske udfordring, der ligger i at få pladerne til at passe sammen, finde den rigtige klods til sofahjørnet og genbruge de underlige skærme fra en forlængst adskilt racerbil til dobbeltsengen. Jeg kan sidde på knæ i timevis, når jeg bygger med Lego, jeg glemmer frokosten og lige pludselig er søndagen gået: det er rent flow i Csikszentmihalyi'sk forstand! 
  

forsiden  

bagsiden

indvendig

køkken

 kontor

stue

spisestue

soveværelse (barneseng og klædeskab)

soveværelse

toilet og badekar

toiletskab og håndvask

Duften af svensk skov

Jeg har lige været i Sverige - ti skønne dage i Smålands smukke natur. Skovene består af fyrretræer, birketræer og en enkelt eg hist og pist, og skovbunden er dækket af mos, lav, tyttebær og blåbær. Det var som at træde ind i barndommens verden: her kunne Ronja Røverdatter finde rævehuler og Tyttebær-Maja samle forråd. At tegne eller male i naturen er for mig en god måde at fastholde øjeblikket og stemningen på, det giver ro og fordybelse og man har et personligt minde, der måske holder længere end et fotografi. 

Det har dog også sine udfordringer at være naturmaler: da jeg lavede det store træ herunder, måtte jeg trække i læ i teltet, da det begyndte at regne undervejs, og det er som bekendt ikke nemt at skelne små detaljer gennem et plastikvindue dækket af regndråber - så måtte andre træer indenfor synsvidde tjene som inspiration. Og da jeg havde vovet mig ud i skovbunden på en solskinsdag for at tegne det lille fyretræ, måtte jeg konstatere, at jeg ikke maler hurtigt nok: skyggerne skifter, så jeg måtte flytte for ikke at blive skoldet, solen tørrede vandfarverne ud så hurtigt, at det var svært at male vådt i vådt, som jeg foretrækker, og skovmyrerne udgjorde en seriøs distraktion. På trods af naturens forstyrrende elementer har jeg nu to billeder, der dufter af solskin og blåbær, og som afgiver lyden af sommerens mange græshopper.

svensk fyrretræ

detalje af svensk fyrretræ

Emmas isbod

Sommertid er istid, spørg bare mine børn: vi har en aftale om, at man i sommerferien (altså de tre uger, vi har ferie sammen alle fire) må få en is om dagen. Men det tager kun tre-fem minutter at spise en is, afhængig af isens størrelse, barnets appetit og solens styrke på den pågældende dag ... derfor skal min venindes datter, Emma, have dette skilt til sit legehus - så kan hun nemlig sælge legeis til sin lillebror og forældre, indtil de henter den ægte vare i fryseren eller kiosken. Hun går stadig i børnehave, og det er helt med vilje, at jeg ikke har skrevet navn eller pris på isene, så er det nemlig Emma, der bestemmer, om det er en Filur eller en "Grinebider-is", en Champagnebrus eller en "Frø-is", og hvor meget de skal koste ... måske får jeg lidt rabat? God sommer!

Emmas isbod

Emmas isbod - skitse

Pottertossens første bestilling

Min datter er tosset med alt, hvad der har med Harry Potter at gøre - deraf navnet Pottertossen - og hun har længe ønsket sig og plaget om en tegning, der forestiller Emma Watson, der spiller Hermione Granger. Her er så resultatet: Det ligner ok, men der er alligevel skævheder, som først viser sig, når man har tegningen scannet ind og kan få det lidt mere på afstand. Jeg måtte ændre håret, det var blevet alt for fyldigt i højre side, og jeg synes endda endnu ikke, at det ser helt rigtigt ud. Der er også noget galt med hendes mund, er den mon ikke for bred i venstre side? Ansigtet er vist blevet for langt i forhold til afstanden mellem hendes øjne ... kritikpunkterne er mange.

Pottertossen er ligeglad, hun er taknemmelig for alt, jeg laver til hende, og det er essensen af dette indlæg: Selvgjort er måske ikke altid det mest velgjorte, men det selvgjorte er nogle gange det, der varmer hjertet mest. Og så bliver denne tegning en udfordring til mig selv om at gøre det lidt bedre næste gang ... Pottertossen bliver kun glad af at få flere tegninger fra Harry Potters magiske univers.

Emma Watson, 2013

Festlige illustrationer

Som barn fik jeg ofte lov til at lave tegninger, som min far kunne bruge i forskellige sammenhænge, lige fra invitationer til honningetiketter. Nu kan man selvfølgelig finde alt hvad hjertet begærer af illustrationer på nettet, men nogle gange er det bare sjovere at lave det selv. Denne weekend er gået med at lave tegninger til en sommerfest-invitation i min børnehave - de ligger nu her til fri afbenyttelse.

Strikkede vanter efter farmors forbillede

Min farmor strikkede ivrigt til os børnebørn, og da jeg flyttede hjemmefra, fik jeg et par grønne vanter med. De er blevet så slidte nu, hvor også min datter gerne vil låne dem, at jeg har måttet reparere begge tommelfingre, hvilket gav mig idéen til selv at strikke et par. Nu kan jeg faktisk godt strikke, men jeg kan ikke følge en opskrift, hvor man skal sidde og tælle masker og pinde og tage ind efter * og huske alle forkortelserne. Så jeg har prøvet at lure farmors vanter af, og da jeg første gang nåede til tommelfingeren, var jeg lige ved at stå af. Men nu er jeg nået til anden vante, og det ser ud til at lykkedes. 

Der er noget ved håndarbejde, der er så fantastisk velgørende: man er pludselig selvforsynende som en anden bonderøv, og der er en god portion stolthed forbundet med resultatet, selvom det måske ikke er så kønt ... måske handler det om at fuldføre projektet, selvom det virker uoverskueligt undervejs med syv pinde i garnet. Nu er jeg i hvert fald klar til næste vinter!

Strikkede vanter

De tre bukkebruse

Når man en gang imellem fortæller historier for børn, er det en fordel at have handskedukker eller lignende til at understøtte det talte ord: det levendegør historien, og børnene har nemmere ved at huske historien, når den er konkretiseret. 

En af mine tidligere kolleger havde får til at gå ude ved fru Møllers Mølleri i Bjergager, og jeg var så heldig at få en kæmpe sæk friskklippet uld med hjem i foråret 2011. Af det filtede jeg (med nål) disse tre bukkebruse,  der selvfølgelig også skulle have selskab af en trold: han er ikke særligt skræmmende, men han skal også kunne gå på omgang i børnehænder uden at skræmme dem. Men når historien bliver fortalt, og trolden brøler "HVEM ER DET, DER TRAMPER PÅ MIN BRO?", kan han nu godt få børnene til at hoppe af skræk og fryd.

De tre bukkebruse

Kanin og gris til børneværelset

Jeg har en god stak små lærreder på 30x30 cm, der egner sig godt til maleglade børn. På en særlig farveglad dag malede vi bondegårdsdyr, og resultatet fra min hånd blev disse to fyre. Kaninen har jeg sidenhen brugt som barselsgave, men grisen bor her stadig. 

Når jeg tegner, er jeg altid mest optaget af motivet i forgrunden, jeg tegner sjældent landskaber, så mine baggrunde er tit hvide, uudfyldte flader: Men måske gør det ikke så meget, hvis man så som her, giver baggrunden en kraftig, næsten komplementerende farve?

Fire fjer kan blive til én skolebog

I efteråret 2012 fik jeg en invitation fra Ewiket Lehibret (NGO - opfører skoler i Etiopien) til at bidrage med et billede til en auktion med lokale kunstnere. Jeg kunne ikke selv være med til auktionen, men det samlede salg var på over 70.000 kr. Det er en god start, når "målet er at give så mange etiopiske børn som muligt en solid skoleuddannelse for derved at fremme økonomisk og demokratisk fremgang for landet".

Fire fjer, 2012

Tændstikmennesker

Jeg sad en dag for et par år siden og rensede mine vandfarver, og i stedet for blot at skylle farverne af penslerne, malede jeg en række høje tændstikmennesker på et tilfældigt stykke papir. De fik nogle interessante udtryk, så jeg beholdt dem, og nu er familien efterhånden vokset. Jeg har endnu ikke - så vidt jeg ved - lavet to ens, der går jo lidt sport i det med at finde på nye kropsholdninger. 
Der hænger et par billeder af denne slags hos Lægerne på Randlevvej 2 i Odder.

Portræt af min farfar

Min farfar, Andreas Eggertsen Sørensen, blev født på en gård i Simested i Himmerland i 1897. En dag i starten af 1920'erne væltede en ung pige - Asta - på sin cykel i grøften ud for gården, og Andreas kom ud fra gården og hjalp hende op. De blev gift i Valsgård Kirke i 1925, og i 1950 blev det foto taget, som jeg har malet nedenstående portræt ud fra. Farfar døde i 1973, tre år før jeg blev født, så jeg nåede ikke at møde ham, men jeg har ladet mig fortælle, at han var en lun mand med en meget tør humor.

Jeg havde kun et sort-hvidt foto at arbejde ud fra, men min far kunne genkende ham. Det var for mig den største kompliment.

Andreas Eggertsen Sørensen, 2007

Skønhedspletter

Jeg lavede dette portræt sidste år til en tidligere kollega efter et fotografi. Jeg var selv ret stolt af resultatet, da det skulle afsløres, men min kollega grinede, da hun så billedet: det viste sig, at den lille skønhedsplet til højre for næsen ikke er permanent, men en rugbrødskrumme fra en nyligt indtaget frokost ... jeg kunne desværre ikke fjerne den igen, malingen var jo tør. Da jeg mødte min kollega igen i Løvbjerg forleden, kunne hun fortælle, at næsten alle, der så billedet hjemme hos dem, netop kommenterede den lille skønhedsplet. 

Skønhedsplet, 2012

Tidligere streger

Jeg har gemt nogle få af mine tidligere streger, ikke på grund af kvaliteten, men fordi jeg kan huske at have tegnet dem, altså selve situationen. Medmindre jeg sidder med en bunden opgave, der driller, er det for mig både afslappende og udfordrende at tegne, tid og sted fortaber sig. Hvad gemmer der sig mon i blyanten i dag? Kan jeg fange skyggen og formerne?

Aslan, 1994

Egetræ med fuglekasse, 2007

Fugl, 1995

Modelportræt, 1995

Skitse - Le Paradis Perdu 

(Ny Carlsberg Glyptotek) , 1995

Børnetegninger

Jeg elsker børnetegninger: når børn tegner, er de fuldstændigt ligeglade med proportioner, anatomi og tyngdelov. Børn laver billeder, der fortæller historier, de skejer ud med farver og former, så den voksnes kreativitet, der nogle gange er bundet af traditioner og konventioner, bliver kraftigt udfordret.

Så jeg stjæler gerne deres streger og fører dem over på store lærreder og tilføjer lidt farver og symmetri (kan jo ikke helt slippe forestillingen om det gyldne snit). 

Billederne i dette indlæg er lavet af mine egne børn og nogle af alle de dejlige unger, jeg har mødt i Odders børnehaver.

Maltes mand med æg i maven, 2008

Astas frøkonge og drageløber, 2008

Kriblekrablehuset, 2011

Kriblekrablehuset, 2008

                                                              

Stjernehuset, 2008

To etager, 2008

Der var engang en god ven, der hjalp mig med at designe og kode en hjemmeside, men jeg har ikke evnerne til at opdatere den ordentligt, derfor bliver mine kreative sysler nu lagt ud på denne blog. 

Bloggen er til inspiration mere end udstilling og salg - og selvom det primært bliver mine egne ting her på siden, vil jeg nok også linke til andre kreative folk hen ad vejen.

God fornøjelse og tak, fordi du kiggede forbi!

Pigen med det røde hår, 2008