Ragnhild Kvist Sørensen: august 2013

Når der ligger Lego på gulvet hjemme hos os, er det ikke bare børnene, men også forældrene, der bygger. Det er i min opfattelse noget af det mest geniale legetøj, der nogensinde er opfundet, fordi det måske købes med et byggeprojekt for øje, men det kan skilles ad og bygges op igen som noget helt nyt, mit helt eget. Der er ikke noget kunstnerisk over Lego i sig selv, men det er et fantastisk materiale at arbejde med, og det udfordrer kreativiteten i høj grad.

Jeg er så gammeldags, at jeg helst bygger huse, men mine børn bygger jo sigøjnervogne og fly, der trodser enhver fysisk lov og logisk tænkning; det kunne jeg måske lære noget af. Jeg nyder dog den logistiske og matematiske udfordring, der ligger i at få pladerne til at passe sammen, finde den rigtige klods til sofahjørnet og genbruge de underlige skærme fra en forlængst adskilt racerbil til dobbeltsengen. Jeg kan sidde på knæ i timevis, når jeg bygger med Lego, jeg glemmer frokosten og lige pludselig er søndagen gået: det er rent flow i Csikszentmihalyi'sk forstand!