Tegneweekend

Til juni skal jeg til koncert med engelske Muse i Forum. Vi har lige købt billetterne og har derfor hørt Muse det meste af weekenden.  Asta havde foreslået, at vi skulle tegne sammen denne weekend, og så faldt valget altså på forsangeren fra Muse, Matt Bellamy. Med diverse afbrydelser ligger der nok 3-4 timers arbejde i den tegning, men det er godt givet ud – ikke i forhold til resultatet, men i forhold til hvor meget jeg hyggede mig med det. Jeg brugte også en del tid på at finde det rigtige billede at tegne efter, fordi jeg ledte efter et med ordentlig kontrast, og jeg endte faktisk med at redigere originalen for at øge kontrasten i billedet. Når man kun tegner med blyant (i modsætning til farver eller pen), kan billedet godt blive lidt vagt i sit udtryk, derfor har jeg været lidt mere ihærdig med det helt mørke felter denne gang: næste gang vælger jeg dog noget papir i en bedre kvalitet, så det ikke på samme måde smuldrer, når jeg giver gas med blyanten.

Gaver til svigermor

Min kære svigermor, Ingrid, fylder 70 år idag d. 17. maj. Derfor har jeg i et stykke tid nu været i gang med at lave gaver til hende: Ikke fordi de ting, jeg laver, er bedre end dem, man kan købe, men fordi hun er et af de mennesker, der sætter pris på hjemmelavede ting. Det giver det kreative arbejde en anden dimension, at man laver det til nogen: så giver det mening på en anden måde end når man bare strikker for at holde sig vågen foran fjernsynet om aftenen, ikke?

Min svigermor interesserer sig for fugle, hun tager på fugleture rundt i hele landet, og sidder ofte i bidende vind og silende regn for at få et kort glimt af en ørn eller en lille sangfugl. Derfor får hun et par strømper til at holde fødderne varme på de kolde ture, et fuglehus, der kan lokke fuglene til i haven og tre akvareller af hendes yndlingsfugle (jeg var nødt til at udfritte hende, men hun var høflig nok til ikke at spørge ind til, hvorfor jeg dog ville vide det). 

Theo James

Vi fortsætter i genren blyantsportrætter med endnu en mand ... ikke fordi de nødvendigvis er flottere at se på end kvinderne, men når man vælger fotos af kendisser fra nettet at tegne efter, er variationen blandt mænd størst, og det er dermed nemmere at finde et forlæg med tilpas kontrast. Kvinderne bliver ofte fremstillet i endnu en flot gallakjole og måske endda photoshoppede, så alle rynker og skygger i ansigtet er fjernet: og det gør det for mig kedeligt at tegne. 

Theo James herunder spiller med i filmen Divergent, der i stil med Hunger Games og Maze Runner hitter blandt de unge mennesker, heriblandt min datter.

Theo James

Danny O'Donoghue

Min datter har sat mig på arbejde igen ved at bestille et tegnet portræt af forsangeren Danny O'Donoghue fra det irske band, The Script. Det er ikke optimalt at lave en tegning efter et foto, hvor den øverste del af håret mangler, men indtil vi skal se bandet på Jelling Festival til maj, kan tegningen godt gå an på et pigeværelse.

Portrætter er en sær størrelse, for jeg kan være virkelig tilfreds med en tegning, mens jeg arbejder på den, men når jeg ser det færdige resultat, er der altid en skævhed, for store øjne eller for brede kinder - men det er nok udfordringen og glæden ved det meste kreative arbejde: processen overskygger ofte produktet.

Danny O'Donoghue - The Script

Honey Lemon

Vi har fået en ny yndlingsfilm herhjemme, nemlig Disneys animationshit fra 2014: Big Hero 6. God humor, fede stunts og de dejligste figurer! Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv om, hvorvidt min favorit er Baymax (oppustelig og knuselskelig robot) eller Fred (skaterdrengerøv og ildspyende drage med stor livsglæde). Min datters favorit er Honey Lemon (højtråbende og smilende kemi-geni med laaangt hår og laaaaange ben), så det blev vinterferiens store projekt. Det tog mig to hele dage, men jeg er rimelig glad for resultatet. 

Jeg har tidligere lavet både engle og nisser efter samme model, så udfordringen denne gang var at ramme et oplæg så præcist som muligt, hvad angår både tøj, hår og ansigtsudtryk. Hun har endda fået en mobiltelefon i silk clay - den blev for besværlig at hækle med alle de detaljer. Det var også min hensigt at hækle et par højhælede sko, men det blev for akavet, så min Honey Lemon (eller rettere Astas) danser nu rundt i bare tæer.

Billederne herunder viser min proces, nederste billede viser den originale Honey Lemon. 

Kan man blive for gammel til at lege med Lego?

Når der ligger Lego på gulvet hjemme hos os, er det ikke bare børnene, men også forældrene, der bygger. Det er i min opfattelse noget af det mest geniale legetøj, der nogensinde er opfundet, fordi det måske købes med et byggeprojekt for øje, men det kan skilles ad og bygges op igen som noget helt nyt, mit helt eget. Der er ikke noget kunstnerisk over Lego i sig selv, men det er et fantastisk materiale at arbejde med, og det udfordrer kreativiteten i høj grad. 

Jeg er så gammeldags, at jeg helst bygger huse, men mine børn bygger jo sigøjnervogne og fly, der trodser enhver fysisk lov og logisk tænkning; det kunne jeg måske lære noget af. Jeg nyder dog den logistiske og matematiske udfordring, der ligger i at få pladerne til at passe sammen, finde den rigtige klods til sofahjørnet og genbruge de underlige skærme fra en forlængst adskilt racerbil til dobbeltsengen. Jeg kan sidde på knæ i timevis, når jeg bygger med Lego, jeg glemmer frokosten og lige pludselig er søndagen gået: det er rent flow i Csikszentmihalyi'sk forstand! 
  

forsiden  

bagsiden

indvendig

køkken

 kontor

stue

spisestue

soveværelse (barneseng og klædeskab)

soveværelse

toilet og badekar

toiletskab og håndvask